Sammen skaber vi vækst og udvikling
Greater Copenhagen er en samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens største metropolregion med 4,4 mio. indbyggere i Sydsverige og Østdanmark. Via alliancer og pilotprojekter bygger vi fundamentet for fremtidens vækst og velfærd. Ambitionen er klar: Greater Copenhagen skal være et globalt center for vækst, bæredygtige løsninger og innovation.
Vi indfrier vores ambition gennem samarbejde, som er nøglen til udvikling og innovation for Greater Copenhagens 85 kommuner og 4 regioner. Vi øger samarbejde mellem vores medlemmer og vi skaber alliancer med vidensorganisationer, virksomheder og offentlige institutioner, regionalt og internationalt. Klimaforandringer, pandemier og globale økonomiske kriser er alvorlige trusler mod vækst og velstand i enhver metropolregion. I Greater Copenhagen ser vi imidlertid også muligheder i disse udfordringer, for regionen har et stort potentiale for vækst og udvikling gennem viden om bæredygtighed og grønne løsninger.
Nogle opgaver løser vi selv via pilotprojekter, som skal bane vej for innovation og nye udviklingsmuligheder. Andre opgaver løser vi gennem alliancer og samarbejder med eksterne parter fra erhvervslivet og den offentlige sektor.
Greater Copenhagens indsats er rettet mod fire nøgleområder, som hver især har afgørende betydning for rammerne for vores fremtidige vækst og velfærd:
Greater Copenhagen blev stiftet i 2015 og omfatter Region Skåne, Region Halland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og samtlige 85 kommuner i den svensk-danske geografi.
Årsrapporter
Praktikplads hos Greater Copenhagen
For information om praktikpladser i Greater Copenhagen, se mere information her.
Sekretariatet
Greater Copenhagens sekretariat udvikler, koordinerer og gennemfører samarbejdets indsatser. Sekretariatet holder til i det indre København og ledes af Managing Director Tue David Bak. Kontakt Greater Copenhagen for information eller samarbejde. Ring eller skriv til en medarbejder i sekretariatet og få mere at vide om, hvordan vi arbejder.